En lækker pelsjakke med god samvittighed
→ Veraldo har et stort udvalg af flotte pelsjakker her
Pels har i mange år været et udbredt statussymbol grundet dets høje pris, men pelsindustrien har i de seneste år mødt massiv modgang. Pels bliver nemlig forbudt flere og flere steder, og desuden er der en generel modstand imod pelsindustrien hos rigtig mange mennesker. Det skyldes hovedsageligt etiske overvejelser i forhold til dyrevelfærd, men også miljøproblematikken i pelsindustrien er med til at sætte denne i et dårligt lys. I dag er der således rigtig mange forbrugere, som ikke ønsker at støtte denne industri, og derfor søger de andre alternativer, hvilket der heldigvis er nok af.
Eftersom pelsindustrien har mødt så massiv modstand inden for de seneste år, er man nemlig begyndt at producere fake fur, som er et glimrende alternativ til almindelig dyrepels. Da man begyndte at lave det, var det naturligvis nemt at kende ægte dyrepels fra fake fur, men med tiden er producenterne blevet så dygtige til at skabe dette humane alternativ, at man den dag i dag faktisk kan have rigtig svært ved at skelne falsk pels fra ægte pels.
Dermed kan man snildt få fat i en smuk pelsjakke, som giver det lækre og elegante udtryk, som pels nu engang gør, men uden at uskyldige dyr har måttet lide for det. Vælger du eksempelvis en hvid pelsjakke eller en grå pelsjakke i god kvalitet, vil ingen kunne se, om det er ægte dyrepels eller ej.
Fake fur
Man kan dog også finde rigtig mange ”pelse” på markedet i dag, som tydeligvis aldrig har været i nærheden af et dyr. Fake fur er nemlig utrolig nemt at arbejde med, og det betyder, at man med dette kan lave nogle helt andre kreationer, end man kan med ægte dyrepels. Dermed får designere altså også større frihed ved at vælge at arbejde med fake fur frem for ægte pels. Heldigvis betyder de – til tider – sprælske og farverige udformning ikke, at ”pelsene” kommer til at se billige ud eller ligne, at det ikke er god kvalitet.
På alle måder er det altså en god udvikling, der sikrer dig pels uden dårlig samvittighed, og som samtidig sørger for meget større diversitet i udvalget af pelsjakker. Således kan man i dag finde eksempelvis en grøn pelsjakke eller en blå pelsjakke, som er i høj kvalitet, og som ud over farven har de samme egenskaber som en pels af ægte dyrepels.
Så meget forurener en pelsjakke
Der kan efterhånden ikke være nogen tvivl om, at pelsindustrien i forhold til dyrevelfærd har utroligt svært ved at forsvare sig. Der er heldigvis ikke særlig mange mennesker, der kan stå inde for at behandle dyr så dårligt, som man gør på eksempelvis minkfarme, for bagefter at slå dem ihjel udelukkende for at bruge pelsen. Det er etisk uforsvarligt, og det er der den dag i dag ikke mange, der vil sætte sig imod.
En anden væsentlig faktor i modstanden mod pelsindustrien, er miljøet, som der ellers ikke tidligere har været så stort et fokus på i forhold til pelsproduktion. Efterhånden som vores udfordringer med klimaet kommer mere og mere til udtryk, er der også kommet mere fokus på bæredygtighed, og også her har pelsindustrien nogle seriøse udfordringer.
Også et problem for klimaet
I 2006 udgav FN således en rapport, som viser, at opdræt af dyr faktisk forurener mere end al transport gør tilsammen, og dette bidrager pelsindustrien naturligvis også til. Menneskets opdræt af dyr står for størstedelen af den udledning af drivhusgasser, der sker, og pelsindustrien er dermed ikke blot uetisk i forhold til dyrevelfærd, men også i forhold til de klimaproblemer, vi står over for.
Ud over at selve opdrætningen af pelsdyr naturligvis forurener, gør bearbejdningen desuden også. Garvning af skind er nemlig, ifølge Verdensbanken, en af de fem største syndere i verden, når det kommer til miljøskadende aktiviteter hos virksomheder. Der bruges blandt andet ozon og krom til denne proces, og det er naturligvis ikke hensigtsmæssigt rent miljømæssigt.
Grundet disse miljømæssige udfordringer, der er med pelsindustrien, kan man heller ikke klassificere pels som værende økologisk. Nogle pelsforhandlere har forsøgt at slå igennem på dette, men faktisk er samtlige andre tekstiler et bedre valg i forhold til forurening. Alt i alt har pelsindustrien altså mange forskellige faktorer imod sig, og det betyder, at mange designere vælger andre alternativer.
Pelsjakker er på vej ud af Europa
Der er altså nogle enorme udfordringer forbundet med pelsindustrien fra et miljømæssigt synspunkt, og samtidig er det nærmest umuligt at forsvare en industri, der hvert år slår utallige uskyldige dyr ihjel blot for deres pels. Derfor er pelsjakkerne efterhånden også på vej ud af Europa. Forbrugerne vil ganske enkelt ikke tage del i denne grusomhed, og derfor er der rigtig mange, der vælger andre alternativer til pels. I og med at producenterne i dag kan lave ”pelse”, der til forveksling ligner ægte dyrepels, men ikke er det, er der simpelthen ingen mening i at vælge at købe ægte dyrepels, og derfor vælger rigtig mange mennesker i stedet at købe fake fur.
Ud over at forbrugernes egne valg har gjort det svært for pelsindustrien at holde sig oven vande, har også lovgivning på området sat en kæp i hjulet for mange pelsproducenter. I dag er det nemlig ganske enkelt ulovligt at have pelsfarme i 11 af de 28 medlemslande i EU, og flere arbejder sig i samme retning. Det første forbud sås i England i år 2000, og det er gået hurtigt siden da. Befolkning såvel som politikere har simpelthen fået øjnene op for meningsløsheden i pelsproduktionen, og derfor modarbejdes denne industri altså massivt fra mange fronter.
Forbud
I nogle af de lande, hvor man har haft svært ved at lave et decideret forbud, har man i stedet valgt at skærpe lovgivningen på området, så det i praksis er blevet økonomisk umuligt at have en pelsfarm. Det har i nogle tilfælde været nødvendigt at gøre det på denne måde, fordi man ikke har kunnet forbyde produktionen helt endegyldigt, og derfor har man elimineret industrien på anden vis. Det vil sige, at man i for eksempel Tyskland og Schweiz har lavet nogle krav for, hvilke forhold eksempelvis en mink skal have, når den er i fangenskab. Det gør, at pelsproduktion simpelthen ikke kan hænge sammen rent økonomisk, og så må pelsfarmene lukke, uden at man har lavet et egentligt forbud.
I Danmark er det dog stadig lovligt at producere pels, og faktisk er der 3 gange så mange mink, som der er mennesker her i landet. Det gør os til verdens største producent af minkpelse, og de danske minkfarme står for intet mindre en 40% af alle de pelse, der bruges på verdensplan. Det betyder også, at minkproduktionen har en væsentlig indflydelse på Danmarks økonomi, og det er sandsynligvis én af grundene til, at man endnu ikke har forbudt denne industri.
Minkfarme
Der er således flere politikere, der af økonomiske og sociale årsager vil kæmpe for at bevare de danske minkfarme, og det samme vil minkfarmerne naturligvis. Derfor er det også en kæmpe udfordring, at Portugal har fremsat et forslag om at sætte minken på EU’s liste over invasive arter, som derfor ikke må hverken importeres eller avles i medlemslandene. Det kan komme til at betyde det endelige stop for minkproduktionen i Danmark, og det vil umiskendeligt spille en stor rolle i forhold til den danske økonomi, og desuden vil det betyde et stort tab af arbejdspladser.
Med dét in mente er det måske lidt nemmere at forstå, at det stadig er lovligt at holde mink til pelsfremstilling i Danmark, men ikke desto mindre er det uetisk både i forhold til dyrevelfærd og i forhold til miljøet, og man kan derfor kun håbe på, at Danmark snart forbyder minkproduktionen og vi i stedet finder noget andet at tjene penge på. Ræveavl er heldigvis blevet forbudt i landet, og der er nu en udfasningsperiode i gang på dette område, men fra år 2023 er det endegyldigt slut med rævefarme i Danmark. Det vidner om, at der er håb forude i forhold til helt at komme den ondsindede pelsproduktion til livs og i stedet udelukkende benytte fake fur.
Find en smuk pelsjakke til kvinder
Selvom mink umiskendeligt spiller en stor rolle i forhold til Danmarks økonomi og samtidig både direkte og indirekte beskæftiger mange mennesker, er det imidlertid stadig ikke muligt at forsvare den måde, dyrene behandles på i denne industri, og det bør derfor ikke kunne gøres op i penge. Det er i dag muligt at skabe lækre alternativer til pels, og derfor er økonomien det eneste, der taler for at holde fast i minkproduktionen i Danmark – og det bør ganske enkelt ikke at være nok til, at det er i orden at slå uskyldige dyr ihjel.
Det er heldigvis også generelt den overbevisning, der ses hos befolkningen, og netop derfor er det i dag muligt at finde rigtig mange flotte pelsjakker til kvinder, som man kan investere i med god samvittighed. Der er nemlig over 200 mærker i Danmark, som ikke bruger pels i deres produkter, og det betyder, at man som forbruger har gode muligheder for at undgå netop dette materiale og dermed vise, at man ikke støtter en industri, der udelukkende giver mening rent økonomisk, men som på alle andre punkter er fuldkommen uforsvarlig.
Fakefur.dk
Her på siden kan du se et bredt udvalg af forskellige typer pelsjakker til kvinder, som er produceret helt uden ægte dyrepels. Der er lidt for enhver smag, så hvad end du gerne vil have en jakke, der til forveksling ligner ægte pels, eller du gerne vil have en mere anderledes én af slagsen, er der rig mulighed for at finde en løsning, der passer dig. På den måde kan du få fingrene i en skøn pelsjakke, uden at uskyldige dyr behøver at lide for det.
En ”falsk” pelsjakke er en billig pelsjakke
Ud over det etiske i det, er der også den fordel ved fake fur, at det er væsentligt billigere end ægte dyrepels. Det giver sig selv, at det koster en del at opdrætte så mange dyr, som man skal bruge for at lave en hel pels, og derfor koster eksempelvis en minkpelsjakke eller en strudsepelsjakke også meget. Det er netop også derfor, pelse typisk har været et symbol på status og rigdom.
Størstedelen af befolkningen har nemlig ikke kunnet få fat i produkter med pels, men med fake fur på markedet, bliver det nu langt nemmere at erhverve sig ”pels”. Dermed kan flere mennesker få glæde af det, og hvis du er interesseret i billige pelsjakker, er der altså blot endnu mere grund til at vælge fake fur.
Heldigvis betyder det ikke, at det ikke kan være kvalitet, når du vælger fake fur. Det kommer nemlig fuldkommen an på, hvor du vælger at købe din ”pels” henne, hvilken slags produkt du kan regne med. Vælger du et mærke, der virkelig er kendt for kvalitet, og som går op i at skabe smukke produkter, vil du nemlig uden tvivl kunne finde en ”pelsjakke”, der er i solide materialer og som både ligner og føles som ægte dyrepels. Der er altså ingen grund til at tro, at fake fur er lig med dårlig kvalitet eller et produkt, der ikke er gennemarbejdet.
Chanel var firstmover
Desuden kan det fremover generelt blive svært at finde produkter med ægte pels, for der er efterhånden rigtig mange brands, der ganske enkelt har udelukket brugen af pels i deres kollektioner. Det gælder mange mindre mærker, men også rigtig mange store modehuse har afskaffet pelsen i deres kreationer, og dermed ser det ud til, at vi bevæger os mere og mere i retning af en pelsfri modeverden.
Chanel var nogle af de første til at droppe pels efter at PETA (People for the Ethical Treatment of Animals) i 1990’erne satte massivt ind på at komme pelsproduktionen til livs. Det gjorde de blandt andet ved at vise de store modehuse, hvordan pelsdyrene bliver behandlet i eksempelvis Kina, og det resulterede altså i, at Chanel helt stoppede med at bruge pels i deres kollektioner. Sidenhen har mange store brands valgt at gøre det samme, og i dag bruger hverken Burberry, Gucci, Giorgio Armani eller Calvin Klein pels i deres kollektioner, og listen er heldigvis længere endnu. Hvis du vil være helt med på noderne, er det altså ikke dyrepels, du skal gå efter, men i stedet fake fur, som giver god mode og god samvittighed.
Vil du sikre dig, at et brand ikke bruger pels eller læder i deres produkter, kan du på nettet finde lister over mærker, der har valgt ikke at bruge dyr i deres produktion. På den måde kan du med god samvittighed støtte de mærker, som har indset, at pelsproduktion ikke kan retfærdiggøres, og at der findes glimrende alternativer, som man i stedet bør benytte sig af.
En sort pelsjakke går du ikke galt i byen med
Grunden til, at pels i så lang tid har været en del af modebilledet trods de åbenlyse etiske udfordringer ved det, er naturligvis, at det er et smukt materiale, som samtidig også er praktisk. Pels giver nemlig virkelig god varme, og desuden er det naturligt vandafvisende. Netop derfor har mennesket også stort set altid brugt pels til beklædning. Der er imidlertid den væsentlige forskel fra da man startede med det og til nu, at man tilbage i eksempelvis stenalderen ikke havde andre muligheder, hvis man skulle overleve.
I dag er der ganske enkelt ikke nogen fornuftig grund til at købe produkter lavet af pels længere, for vi kan sagtens få de samme egenskaber fra fake fur. Ægte pels er dyrt, det skader miljøet, og det er uforsvarligt set fra et dyrevelfærdssynspunkt. Fandtes der ikke alternativer, ville nogle måske argumentere for, at man gerne vil have det specifikke look, som pels giver, men heldigvis er vi i dag så gode til at lave fake fur, at dette argument heller ikke holder.
Vil du have en smuk og klassisk pelsjakke, kan du nemlig i dag lige så godt vælge fake fur rent stilmæssigt, og på den økonomiske front giver det også mening for dig. Der er altså udelukkende gode argumenter for at vælge fake fur, hvis du er interesseret i en lækker pelsjakke, og med eksempelvis en sort pelsjakke i fake fur får du det lækre og tidløse look, som pels kan give, men uden at der er blevet ofret meningsløse dyreliv for at lave den.
Sådan ser du forskel på en kunstpelsjakke og en jakke i ægte pels
Ønsker du ikke at støtte den meningsløse pelsindustri, skal du naturligvis bare vælge fake fur i stedet. Det kan imidlertid være lidt lettere sagt end gjort, for eftersom fake fur kan laves så overbevisende, at det lige så godt kunne være ægte dyrepels, har der flere gange været eksempler på tøj og genstande, der er blevet solgt som fake fur, men hvor der i virkeligheden har været brugt ægte dyrepels. Det kan virke mærkeligt, eftersom fake fur som udgangspunkt er et billigere alternativ til ægte pels, men ikke desto mindre er det flere gange sket. Vil du sikre dig imod dette, er det derfor en god idé at kende nogle tips til, hvordan man kender forskel på ægte dyrepels og kunstpels.
En måde at gøre dette på, er ved at kigge på spidsen af hårene. Har du at gøre med kunstpels, vil de oftest være helt flade for enden, der hvor de er blevet skåret til, hvorimod du på ægte dyrepels vil kunne se, at hårene spidser til helt ude i enden. Desuden vil hårene på en uægte pelsjakke typisk i højere grad have samme længde, hvor der ved ægte pels sagtens kan være små forskelle.
Hold øje med hårene
Ud over dette kan du kigge på den base, hårene sidder fast på. På en ægte pels vil du således kunne se, at hårene sidder fast på en læderagtig base i og med, at de sidder på dyrets hud. Har du at gøre med kunstpels, vil de typisk være sat fast på en tætstrikket base. Desuden kan man prøve at tage et par hår ud af pelsproduktet og brænde dem. Er det kunstpels, vil det lugte lidt af plastic, og selve hårene vil desuden smelte ind til en plastic-substans i og med, at plastic ofte er en af hovedkomponenterne i fake fur.
Det ér altså muligt fuldkommen at undgå pels – både i modeverdenen og i pyntegenstande og andet, men det kan af og til være nødvendigt at forsikre sig om, at man ikke ved en fejl kommer til at støtte pelsproduktionen, og det kan man altså gøre med ovennævnte tips.
Produkterne vi har samlet her på siden, er naturligvis i fake fur, og der er altså ingen dyr, der har lidt for, at du kan få de smukke sager. Du kan derfor roligt købe én af de pelsjakker, du kan finde her på siden uden at skulle have dårlig samvittighed. Der findes et glimrende alternativ til dyrepels, så der er rig mulighed for at finde en lækker pelsjakke, der samtidig er miljøvenlig og lavet uden, at dyr har lidt for det.
Find en ny kunstig pelsjakke her på siden
Er du interesseret i fake fur, er du kommet til det helt rette sted. Her på siden har vi nemlig samlet et solidt udvalg af produkter, der har samme egenskaber som pels, men som ikke har været i nærheden af et dyr i et alt for lille bur.
→ Se vores store forhandlerliste, med forhandlere af fake fur
Der er lidt forskellige muligheder rent designmæssigt, for som vi også har været inde på, er det muligt at modificere fake fur på tonsvis af forskellige måder, hvilket giver mulighed for at skabe nogle helt andre looks, end man kan med ægte dyrepels. Ønsker du det helt klassiske udtryk, som man umiskendeligt får med smuk pels, kan du blot vælge én, der til perfektion imiterer dyrepels og dermed eksempelvis ligner en lammepelsjakke, og ellers kan du også finde pelse i alverdens forskellige farver og udformninger. Du kan således finde en lækker løsning, hvad end du vil have en klassisk pelsfrakke, en smart, kort pelsjakke, en pelsjakke med hætte eller noget helt andet.
Der er altså masser af muligheder, og i udvalget her på siden kan du shoppe med god samvittighed, vel vidende at ingen dyr er blevet slået ihjel, for at du kan iklæde dig pels.